Ry Roklub : Havneræs i Ry - nisser på åen!

Havneræs i Ry er den traditionsrige og hyggelige indledning på julemåneden. Vi håber, at Kong Vinter som sidste år gemmer sine kræfter lidt væk, så vi får klubben fyldt med gæster i julehumør. Vi er jo inde i julemåneden, så tag nissehue på, så søerne og åen fyldes med røde farver og julestemning.

Vi glæder os til at se jer til en hyggelig dag med "juleræs".

Dato

Sunday, 1 December, 2019

Sikkerhed

Ved Havneræs i Ry ror vi langt fra klubben, vi vender ved en bøje, som ligger ca. 5 km fra klubhuset. Derfor er det meget vigtigt, at alle tager ansvar og passer på hinanden.

Traditionelt vælger vi en rute i søerne, så der er mest mulig læ for vind og bølger. Der vil være en 5 og 10 km rute.

Der vil være sikkerhedsbåde på vandet, men ro alligevel tæt på land og hjælp hinanden. Det handler primært om at komme sikkert rundt og herefter om at komme først.

Skulle nogen være så uheldig at vælte, har man pligt til at hjælpe vedkommende, så alle kommer sikkert hjem igen.

Program

Der er fælles infomøde kl. 10:00 i Ry Roklubs klubhus.

Starter som følger:
• Kl. 11:00 – K4, K2 - 10 km
• Kl. 11:02 – K1, C1 herrer - 10 km
• Kl. 11:04 – K1, C1 damer - 10 km
• Kl. 11:06 – K4, K2, K1, C1 - 5 km

Kl. 13:00 - udtrækning af sponsorpræmier

Forplejning

Der vil være kaffe på kanden før og efter ræset. Måske vil der også være lidt julegodter.

Efter løbet er der mulighed for at købe suppe, øl og vand, og når alle har fået varmen og lidt at spise er der udtrækning af sponsorpræmier ca. kl. 13:00.

Tilmelding

Tilmelding forgår ved klubvis at udfylde og indsende tilmeldingsblanketten.
Tilmeldingsblanket-havneraes.xlsx
Blanketten sendes til løbets tilmeldings emailadresse.

Forudbetaling kan ske via mobilepay på 40 30 08 63. Angiv venligst klub og navn på indbetaler.
Deltagergebyr er 50 kr. pr. deltager indtil tilmeldingsfristens udløb (onsdagen før kl. 18.00). Herefter 75 kr.

Email til tilmeldingsblanket

Parkering

Der er parkering lige ved siden af klubben.

Klubadresse

Klubhuset
Siimtoften 15
Ry 8680